ØjnkJeg vil have, at du skal vide, hvad jeg bliver ndt til at glemme. Med de ord indleder teenagedrengen Nico et brev til sin alkoholiserede far. I den tid kaldte vi dig aldrig andet end jnk. Far passede ganske enkelt ikke lngere. Selv om du sommetider stadig lignede ham, var du ikke mere den samme. Du var uberegnelig, fremmed og for det meste fuld. Nico bor sammen med sin mor, far og lillesster og prver at f et almindeligt teenageliv til at fungere med